Yderligere information
Mængde |
---|
DKK40.00 – DKK170.00
På Vester Hedegaard ønsker vi at være med til at stoppe madspild. Når vi høster med vores gamle Dronningborg 1250 mejetærsker, som er den sidste mejetærsker, der kan høste i sække, renser vi tanken mellem sorterne ved at tage sække fra, indtil den nye sort “kører ren”. Derved opstår der typisk 400-500 kg. korn, som er en sammenblanding af alle vores kornsorter, men som er udmærket brødkorn. Det ville være synd at lade gå til spilde, og derfor har vi opfundet konceptet “Årgangsmel”. Hver årgang er unik, fordi hver høst er unik, men blandingen indeholder alle vores kornsorter i forholdet cirka 70% hvede, 25% rug og 5% byg. I øjeblikket er det Årgang 2020, vi har i sortiment. Årgangsmel bager godt, smager godt og giver et brød, der minder om et gammeldags sigtebrød.